Denne gang kigger vi på en iConheli Bluetooth Helicopter fra Sandberg, som er et sjovt bluetooth legetøj til ens iPhone eller iPad. Den er sjov for alle aldre, og når man lige har fået styr på styring af den, er den forholdsvis nem at styre via sin iPhone eller iPad. Det skal dog lige siges at den ikke er ideel ved små rum med lavt loft, da den kan være sværere ikke at styre ind i ting.
Design
Den er designet til at ligne en sort helikopter der har indbygget lys og lysshow, som man kan starte via en app til den. Når den bare lyser er det en hvid LED foran der lyser op og viser hvor den flyver hen. Lysshowet er hvor den blinker skiftet vis rødt og blå. Når den bruger lys flyver den ikke lige så lang tid.
Kvalitet
Selvom den virker meget skrøbelig lige til at starte med, er den faktisk utrolig solid og i god kvalitet. Under test af den blev den tabte mange gang, ramte loft, vægge, venner m.m. og man kunne stort set ikke se det på den bagefter. Når den faldt, faldt den ned på sine “fødder” og hoppede lige lidt hvorefter den landede pænt, uden egentlige tegn på at den var faldet. Det skal lige siges, at når den faldt var det pga. dårlig styring fra min side, hvor jeg f.eks. var ved at styre den ind i tv’et og derfor af refleks stoppede med at styre den. Med i pakken medfølger der også ekstra dele til dem der let falder af ved styrt.
Specifikationer
- Flyvetid: 6-8 min
- Opladningstid: 25-30 min
- Kontrol distance: op til 10 m
- Batteri i iConheli: 3.7 V, 160 mAh Li-Po
- Størrelse: 19 cm*4.5 cm*11 cm
- Vægt: 43 g
Den bliver opladt via et USB stik.
Konklusion
Jeg er positivt overrasket over den og den er meget mere solid end først antaget. En af de ting der trækker allermest ned er dog, at den kun virker med iPhone, iPod-Touch eller iPad, så hvis man har en android smartphone kan man ikke bruge den til noget.

